I 1998 begyndte et nyt samarbejde mellem individuelle europæiske hotelkæder. Pleasant Hotels Europe, eller PHE i daglig tale, er den første og eneste af slagsen. PHE tæller i dag 6 hotelkæder fordelt på følgende lande: Italien, Schweiz, Tyskland, Sverige, Danmark samt Holland. Tilsammen tilbyder vi mere end 470 hoteller! Samarbejdet er baseret på vores fælles opfattelse af høj standard, god service, personlig atmosfære, lækker mad samt stor gæstfrihed. Der udgives årligt en PHE-Guide, hvor alle kroer og hoteller i de seks hotelkæder er præsenteret med bl.a. beskrivelser, faciliteter og priser. Som en ekstra service tilbyder de fleste PHE-medlemmer sine gæster at acceptere gavekort, som er købt hos én af de andre hotelkæder i samarbejdet. Gavekort købt hos Danske Kroer & Hoteller kan således anvendes hos Petit Hotel, Ringhotels og Idyll Hotels. Gavekort købt hos BILLETNET skal ombyttes hos Danske Kroer & Hotellers sekretariat, inden de kan anvendes i udlandet. PHE-Guiden oplyser dig om hvilke hoteller, der accepterer Danske Kroer & Hotellers gavekort. |